Billede af kirken
   

Kregme

 
 
Referat af ordinært fælles menighedsrådsmøde torsdag den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Rytterskolen, Ølsted.

Afbud fra: Torsten Schnieber, Lars Myndahl, Annedorthe M. Søndergaard.

Der blev sunget nr. 298, Se dig ud en sommerdag…..

Referat:
1. Godkendelse af referat fra sidste møde og denne dagsorden. Godkendt.
2. Orientering v/formændene.
- Lili: Orienterede om en personalekonsulent, som vil komme og se på det psykiske arbejdsmiljø.
- Peter: Orienterede om de nye budgettal, samt stramninger omkring vikarbudgettet kontra løse fridage, da vikarkontoen skal være udgiftsneutral.
- Orientering om tilrettelser af allerede indsendte budgettal 2011. Offentligt budgetsamråd bliver 24/8-10 i Vinderød konfirmandstue kl.18.00.
- Kirkekontorerne i Frederiksværk/Vinderød og Kregme/Ølsted vil fremover kunne hjælpe hinanden i ferier med stempling af dødsanmeldelser og udskrivninger af diverse attester.
- Der skal holdes fælles personalemøde om tilrettelæggelse af løse fridage. Dato for mødet bliver tirsdag den 17. august 2010, kl. 13.00.
3. Fremtidige fællesopgaver for de to menighedsråd:
- Planlægning af løse fridage for fælles personale. Se punkt 2. Eventuel fælles kirkeblad for kommunen blev drøftet.
4. Orientering om lovpligtige menighedsmøder samt Menighedsrådenes målsætninger for valgperioden. Menighedsmøder for de to menighedsråd bliver holdt efter det offentlige budgetsamråd i august 2010.
5. Nyt fra præsterne. Alan har intet. Tina har været på stiftskursus på Grundvigs højskole. Tina bliver planlagt sygemeldt fra den 23. juni 2010 og nogen tid frem grundet operation. Er retur efter sin ferie.
6. Ny mødedato. Torsdag den 9. september kl. 19.00.
7. Eventuelt. Eva orienterede om landsmødet for menighedsråd afholdt den 12. og 13. juni 2010 på Nyborg Strand. Christian orienterede om en god studietur til Andelslandsbyen Nyvang den 13. juni 2010. Christian kunne godt ønske, grundet tiden, at man kunne nøjes med at holde en gudstjeneste denne ene søndag, hvor der er studietur.
Referat af ordinært møde i Kregme Menighedsråd, mandag den 26. april 2010, kl. 19.30 i Konfirmandstuen, Frederikssundsvej 14, Kregme.

Afbud fra: Tina F Drigsdahl (ferie), Annedorthe M Søndergaard. Fraværende uden afbud: Lisbeth Hegelund.
Der blev sunget nr. 759, Nu hviler mark og enge...

Lars forlod mødet kl. 19.50.

Dagsorden:
1. Indledning/velkomst v/formand Peter Søndergaard. Peter bød velkommen.

2. Godkendelse af dagsorden og sidste mødereferat. Godkendt.

3. Orientering v/formanden. Peter meddelte, at provsten holder 60 års fødselsdag søndag den 16. maj 2010 efter gudstjenesten i Søborg kirke. Alle er velkommen.
Diverse foldere blev omdelt til orientering.

4. Orientering v/kirkeværgen. Birthe oplyste, vi har modtaget tilbud fra murermester i Hundested afventer stadig tilbud fra murermester Danielsen.
Førerhus til traktor er klar til montering fra Helsinge Maskinforretning.
Graverne afventer lidt med at sætte forårsblomster grundet risiko for nattefrost.

5. Orientering v/kontaktpersonen. Gravermedhj. Erik er endelig landet fra sin ferie, efter støvskyen fra vulkanen har forsinket hans hjemrejse.
Graver Jesper har brækket et ribben i weekenden. Peter har derfor taget kirketjenerjobbet i søndags. Jesper satser på at møde på arbejde igen allerede onsdag den 28. april 2010.
Henning oplyste, at der er blevet afholdt medarbejdermøde. Menighedsrådet skal til at finde en barselsvikar for kirkesangeren, som skal have barn ultimo oktober/primo november 2010.

6. Orientering fra præsterne. Alan har konfirmationer Bededag den 30. april kl. 10.00 og kl. 12.00. Alan orienterede om, at plejehjemmet ”Løvdalen” kun ønsker at afholde én gudstjeneste om måneden i stedet for de nuværende to grundet manglende personale. Aftalen træder i kraft allerede fra maj måned. Alan informerer de involverede medarbejdere og præster.

7. Nyt fra udvalgene. Aktivitetsudvalget har afholdt møde om næste sæsons arrangementer. De vil bruge lidt flere midler på koncerter end de har gjort tidligere, da det måske vil få flere af sognets beboere i kirke. Flere gode forslag er fremkommet til koncerter og foredragsholdere. Liste bliver sendt til kontoret til videre planlægning – senest medio maj 2010.

8. Budget 2011. Gennemgået og diskuteret – mange ting blev vendt, da pengene er små. Menighedsrådet godkendte budget 2011 med mindre ændringer.


Kort gennemgang af nye regler om momsfordeling og nye regler om %-fordeling af udgifter til henholdsvis kirke og kirkegård og andre ting.

9. Næste mødedato. Tirsdag den 22. juni 2010, kl.19.00.

10. Eventuelt. Peter orienterede om diverse ændringer af leverandører.





Referat af ordinært møde i Kregme Menighedsråd, tirsdag den 23. marts 2010, kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Frederikssundsvej 14, Kregme.
Fraværende: Lisbeth Hegelund (sygemeldt)

Dagsorden:
1. Indledning/velkomst v/formand Peter Søndergaard. Peter bød velkommen og der blev sunget nr. 176, Se, hvor nu Jesus træder…
2. Godkendelse af dagsorden og sidste mødereferat. Godkendt.
3. Orientering v/formanden. Peter orienterede om skoletjenesten, som afholder årlig repræsentantskabsmøde den 27.04.2010, kl. 19.00 i Søborg konfirmandstue. Eva deltager.
Orientering om diverse andre møder i provstiet i nærmeste fremtid. Landsforeningens årsmøde fredag, lørdag og søndag den 11. til 13. juni 2010, besluttede menighedsrådet at Eva og Charlotte tilmeldes.
4. Orientering v/kirkeværgen. Birthe orienterede om, at vores kirkemur er i dårlig stand, og her til den årlige kalkning og reparation er der indhentet tilbud fra en murer i Hundested og der skal indhentes tilbud fra Andreas Danielsen inden arbejdet sættes i gang.
5. Orientering v/kontaktpersonen. Henning orienterede om, at der indkaldes til medarbejdermøde torsdag den 22. april 2010 kl. 13.00.
6. Orientering fra præsterne. Alan orienterede om julekoncert med kammerkoret ”Tourdion” tirsdag den 7. december 2010 i Kregme kirke. Den 7. og 8. april 2010 er der forælder/konfirmandaftener.
Tina mindede om næste familiegudstjeneste tirsdag den 6. april 2010 kl. 17.30 i Ølsted kirke og håber på lige så mange hjælpende hænder som første gang. Orienterede om møde med graverforeningen, som blev afholdt i Rytterskolen 16. marts 2010, hvor temaet var ”kropssprog”.
7. Nyt fra udvalgene. Christian Ravnborg orienterede om koncert den 28. marts kl. 19.00 i Kregme kirke med Leif Erntsen og Bente Kure, temaet er ”Vise viser i kirken” med efterfølgende ostebord i konfirmandstuen.
Aktivitetsudvalget vil afholde møde om kommende arrangementer/budgetter 2011 inden medio april 2010. Organist og begge præster deltager i dette møde.
8. Regnskab 2009. Gennemgået og godkendt.
9. Næste mødedato. Mandag den 26. april 2010, kl. 19.00.
10. Eventuelt. Intet.
Mødet sluttet kl. 20.45.

Referat af ordinær fælles menighedsrådsmøde onsdag den 10. marts 2010, kl. 19.00 i konfirmandstuen i Kregme.

Afbud fra Hanne Rasmussen, Lars og Annedorthe Myndal og Eva Karlsen.
Der blev sunget nr. 179, Herren god, som uden grænser….

Dagsorden:

1. Godkendelse af referat fra sidste møde og denne dagsorden. Godkendt, dog med bemærkning fra Torsten Schnieber, om at det ikke er nødvendig at godkende sidste referat, da den er godkendt en gang ved underskrifter efter afholdt møde.

2. Orientering v/formændene. Lili orienterede om kirke/skole-samarbejdets møde den 27. april 2010 i Søborg præstegård, hvor alle er velkommen. Det er et repræsentantskabsmøde.
Lili gjorde opmærksom på, at der skal afholdes menighedsmøde mindst en gang om året, og Lili vil foreslå at dette møde bliver i forbindelse med budgetsamrådet i forået. Kregme har samme holdning.
Peter orienterede om provstiets fremtidige planer og kurser/møder om planer om nye måder at samarbejde sognene imellem.

3. Fremtidige fællesopgaver for de to menighedsråd. En rigtig god succes på vores første ”familiegudstjeneste” i Ølsted kirke tirsdag den 2. marts. Godt 60 personer til gudstjenesten og godt 40 personer til spisning. Menighedsrådene ser frem til det kommende samarbejde til disse ”familiegudstjenester”. Stor ros til sognepræst Tina F. Drigsdahl for en flot ”familiegudstjeneste”.

4. Flytning af kontorets åbningsdage samt eventuel ændring af sognepræst Tina F. Drigsdahls træffetider. Peter orienterede om, at han sammen med sognepræst Tina F. Drigsdahl er blevet enige om at foreslå at afskaffe Tinas træffetider på kontorerne, da der aldrig kommer nogen. Hun har en bedre arbejdsdag ved ikke at skal køre frem og tilbage mellem sognene. Menighedsrådene er enige om at Tinas træffetider afskaffes, da hun altid er at træffe på sin telefon undtagen mandag. Tinas fridag om fredagen flyttes til om mandagen. Alans træffetider er uændret, de beholdes. Kontorets åbningsdag i Ølsted blev drøftet og der blev stemt om mandagen skal beholdes eller flyttes til en anden ugedag. 7 stemte for at beholde mandagen og 3 imod. Mandagen beholdes som kontorets åbningsdag i Ølsted. Derudover besluttede menighedsrådene i enighed om at der afholdes to eventuelle årlige personalemøder.





5. Nyt fra præsterne. Alan skal have konfirmand og forældreaftner efter påske. Tina oplyste at folkekirkens nødhjælps indsamling søndag den 7. marts gik godt for konfirmanderne og de øvrige indsamlere. Der blev indsamlet 13.948,- kr.. Konfirmandernes besøg i Synagoen i København og i Domkirken sammen med Tina var rigtig interessant.

6. Ny mødedato. Torsdag den 17. juni 2010 kl. 19.00 i Ølsted.

7. Eventuelt. Intet.
Referat af ordinært møde i Kregme Menighedsråd, tirsdag den 26. januar 2010, kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Frederikssundsvej 14, Kregme.

Fraværende med afbud: Lisbeth Hegelund (sygemeldt)
Referent Charlotte K Hansen

787 Du som har tændt millioner af stjerner

Dagsorden:
1. Indledning/velkomst v/formand Peter Søndergaard
Peter bød velkommen.
2. Godkendelse af dagsorden og sidste mødereferat
Godkendt, dog blev der et punkt tilføjet 7a. Menighedsrådets hjemmeside.
3. Orientering ved formanden
- Peter orienterede om at arkitektfirmaet Alslev har kontaktet Peter, for at høre om de skal undersøge gavlen og taget over koret i kirken, da de har sagen liggende i deres arkiv. Sagen blev drøftet og Peter indhenter prisoverslag på arbejdet.
- Diverse foldere og tilbud blev lagt frem til gennemsyn.
- Betænkning 1511, bloktilskud blev drøftet. Menighedsrådet er imod betænkningen, grundet at Menighedsrådet ikke vil være ansvarlige for bl.a. indbetalingen af pensionerne til tjenestemandsansatte samt at betænkningen er for ugennemsigtig. Den mangler konsekvenser af mulighederne der er beskrevet.
- Kursus i regnskabsslutning 2009 onsdag den 10. februar i Provstiet. Eva, Charlotte og Børge deltager.
- Arbejdsplanerne blev drøftet og menighedsrådet blev besluttet at bruge vikarer som sidste udvej, da femdages arbejdsugen helst skal være omkostningsfrit for menighedsrådene. Sagen tages op efter 2. kvartal.
- Dato for kirke- kirkegårdssyn samt præstegårdssyn. Fredag den 5. marts kl. 15.00 på kirkegården og kl. 16.30 til præstegårdssyn.

4. Orientering v/kirkeværgen. Intet.

5. Orientering v/kontaktperson. Intet.

6. Orientering ved præsterne. Tina orienterede om skoletjenesten v/Mette Berntsens tema måltidsfællesskab. Tina har fået kontakt med en dame i Ølsted, som er koordinator for indsamling til folkekirkens nødhjælp i lokalområdet. Tina vil lade sine konfirmander være med til indsamlingen den 7. marts 2010.
Alan oplyste, at der nu er fremlagt bibellæseplaner i kirken og konfirmandstuen.

7. Nyt fra udvalgene. Der er foredrag i konfirmandstuen den 9. februar 2010 kl. 19.30 ved Asger Baunsbak Jensen. Temaet er identitet.
Flytning af foredragsaftner til søndage eftermiddage blev drøftet.

7a. Hjemmesiden. Udbyderen, IT-klik til hjemmesiden lukker sit firma, vi skal derfor finde en anden udbyder. Christian arbejder videre med opgaven om at finde en ny udbyder.

8. Revurdering af kontorets åbningsdag. Menighedsrådet drøftede emnet. Peter omdelte brev poststemplet 28.12.2009 fra Torsten Schnieber.

9. ”Spagettigudstjenester”. Medlemmer fra Kregme og Ølsted menighedsråd holdt møde 19.01.2010 om planlægningen af det praktiske ved disse gudstjenester. De besluttede, at gudstjenesterne kaldes ”Familiegudstjenester”. Disse afholdes den 1. tirsdag i måneden i marts, april og maj i Ølsted kirke og september, oktober og november i Kregme kirke.

10. Næste mødedato. 23. februar 2010, kl. 19.00

11. Eventuelt. Peter oplyste, at Carl Ove Jensen har sendt en buket til Lisbeth fra begge menighedsråd.

Mødet sluttet kl. 21.30.
 
       
Besøg nr. 22202